Det er dejligt at bygge modeller af byggesæt, men med tiden har jeg fundet ud at, at det er allersjovest at finde på noget selv.
Jeg havde lyst til at bygge en lille baggårdsindustri, en af den slags ydmyge bygninger, som storbyernes baggårde engang var fyldt med, men som i dag er næsten væk.
Da jeg samlede billeder til inspiration, faldt jeg over dette billede fra Absalonsgade på Vesterbro i København. Billedet er fra 1982, men dets indhold har næppe ændret sig i mange år. Dybest inde, i tredje baggård, lå engang noget så ydmygt som en papæskefabrik, og man kunne endda læse indehaverens navn, Johannes Brünnich.
Sådan én måtte jeg bygge. Ved at rode i gemmerne fandt jeg en figur, som kunne være hr. Brünnich, og jeg fandt også en dobbeltdør med et dobbeltvindue – endda malet og patineret!
Så var jeg i gang, selvom hverken hr. Brünnich eller jeg helt vidste, hvor det skulle ende. Jeg begyndte med at skære en stump plastik til som væg.
Så limede jeg noget printet gult murstenspapir på fra Scalescenes’ absolut anbefalelsesværdige produktion. Men det så forkert ud – stenene var for lyse, og jeg havde også glemt at skalere printet langt nok ned fra skala OO til HO, så stenene virkede for store. Så muren kom en tur under den varme hane!
De mørkerøde mursten i mindre størrelse så bedre ud, selvom der stadig var lidt for meget trestjernet spegepølse over farven. Men det kunne nok rettes senere…
Et lille trick til når man arbejder med murstenspapir: Skær ikke papiret tæt, men efterlad måske en halv centimeter, så du kan folde den rundt på bagsiden. På den måde kommer der også tekstur på siderne af murens åbninger.
Så skar jeg tre mure mere ud af træ- og plaststumper fra min bits box sammen med en base ud af foamcard. Jeg prøvede mig lidt frem med murenes størrelse, indtil bygningen så fornuftig ud.
En bits box, eller rodekasse som man kunne kalde den på dansk, er en af modelbyggerens bedste værktøjer. Til højre ses min kasse fyldt med træ og plaststumper. Til venstre en kasse fyldt med gode stumper fra bygesæt, og dertil kommer mange flere små. Hvis man holder det nogenlunde organiseret, er det en guldgrube til fremtidens bygning.
Jeg er som regel for doven til at sætte lys i mine bygninger, men det er meget hyggeligt at antyde et interiør, især hvis vinduerne er store som her.
Derfor malede jeg væggene mørkegule og satte derefter et printet, beskidt bræddegulv fra Scalescenes ind på bunden.
Jeg kom også i tanke om at bygningen manglede en sokkel, så med lidt maskeringstape malede jeg de nederste tre skifter sorte.
Foran baggårdsbygningen satte jeg lidt brostensplade af den nye lækre type fra Noch og gav den i første omgang lidt grøn wash hist og her.
Jeg ved ikke helt, hvordan en papæskefabrik virker, men hvis der nu var en stor stabel pap og et arbejdsbord fyldt med æsker i forskellig størrelse, så var det sikkert ikke helt galt 🙂
Ved siden af den lille fabrik satte jeg en stump plankeværk fra rodekassen op, og lidt jord fra en blanding, jeg altid har stående på bordet og jævnligt tilsætter forskelligt rod til. Dertil lidt lavt græs i hjørnerne.
Taget lavede jeg ud af endnu en stump plasticard, og beklædte den med striber af papir for at illudere tagpap. Den malede jeg sort og drybrushede med lysegrå for at få lidt spil i farverne. Jeg fandt også en lille stump rundstok, som jeg udborede og brugte som skorstensrør.
Salamifarven på murstene generede mig stadig, men til venstre kan du ses hvordan de ser ud efter en gang mørkebrunt patineringspulver, mens den højre side er den oprindelige. Væsenligt mindre trestjernet nu!
Plankeværket blev pyntet med to propagandaplakater fra besættelsen, som jeg fandt på nettet og skalerede ned. Kan du genkende dem? 🙂
Jeg satte også en stump busk fra firmaet Silhouette op – det pynter altid, selvom bladene er lidt store.
Endelig skar jeg en række tagsten til den bagerste mur, som jeg tænker enten vender ind mod en anden baggård eller måske ud mod banen, og sammen med lidt tønder, sække og hr Brünnich, så blev den lille baggårdsvignet færdig!
Jeg er især glad for både mursten og brosten – med kun lidt ekstra arbejde ser de faktisk ret godt ud, og gør byggeriet nemt.
Som en lille hilsen til den rigtige hr. Brünnich og hans papæskefabrik klippede jeg skiltet ud af billedet fra baggården, lagde lidt farve på og printede det i passende størrelse.
Det er ikke noget smukt eller stort hus, men det er skønt at finde på undervejs og se hvad der kommer ud af den kreative proces! Nu skal jeg bare bygge alle de andre huse rundt om baggården…
Gamle jernbaner 