Mesterbyggerens modeller: Søren Christian Dagil

Denne artikel er den første i en serie om dygtige modelbyggere i Danmark, der har bygget indenfor denne blogs epoke, dvs. fra jernbanens begyndelse til ca. 2. verdenskrig.

Serien er ment som en hyldest til dem, der ikke bare – som de fleste af os – køber seriefremstillede modeller, men selv bygger på overbevisende vis. I de sidste par årtier er vi blevet forkælet med stadig flere og stadig flottere industrimodeller, hvilket løfter vores hobby op på et helt nyt stade. Men alligevel er der grund til at hylde de dygtige, der selv forsøger sig.

I denne artikel skal det handle om Søren Christian Dagil, der levede 1944-2001. Fra begyndelsen af 1970’erne byggede han en mængde danske modeller i skala H0 – treskinne. I dag er modellerne ejet af hans søn, og jeg var så heldig at få lov til både at se og fotografere modellerne.

Min personlige favorit blandt Dagils modeller er den lille rangermaskine F 658. Den smukke model er håndbygget af messing – et materiale Dagil havde billig adgang til gennem sit arbejde som først urmager og siden elektroniktekniker.

Et anden dejlig model er den danske jernbanehistories svar på en mammut – den store og bastante S-maskine. Den er ligeledes bygget i messing.

Bag drivhjulene på S 735 kan man ane tandhjulene, der driver modellen. Ifølge Dagils søn fremstillede han også tandhjulene selv – beregnede deres størrelse, antallet af tænder samt afstanden mellem dem og drejede selv tandhjulene!

Også motorvogne byggede mester Dagil, her MO 1848 – forbilledet er bygget i 1954.

Dertil kom passende personvogne, som her CLE 1688, men Dagil byggede også CL 1307 og CL 1517 – igen helt i messing!

Et andet markant lokomotiv fra mester Dagils hånd er det store diesellokomotiv litra MX – forbilledet bygget af Frisch i 1932.

Mange i Danmark er helt forgabt i det kendte diesellokomotiv litra MY fra 1954, men ligesom Dagil måske også gjorde, så kan jeg bedre lide det gamles nærmest brutale kasseform og massevis af hjul i flere størrelser!

Det er blevet en superflot model, og man kan slet ikke se de ellers ret store flanger, som var almindeligt på modeller tidligere. Gad vide om den gamle MX bliver masseproduceret en dag, eller er markedet lidt for snævert?

Også privatbaner havde Dagils interesse, ikke mindst Danmarks længste, nemlig TKVJ – Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Dagils kone var feriebarn i området som barn, og derved opstod interessen for den spændende jernbane. Her er det Frisch’ firkantede M4, som mesteren har genskabt i skala 1:87.

Dertil hører naturligvis også personvogne, her TKVJ C22 med flot teaktræsklædning. Dagil byggede også den lignende vogn C21.

En anden privatbane, som Dagil kastede håndbyggede messingkærlighed på var OHJ – Odsherreds Jernbane. Ovenfor ses nr. 20 – et lidt mindre lokomotiv end det lignende fra TKVJ.

Søren Christian Dagils flotte modeller bor til dagligt i deres specialbyggede kasser hos hans søn, men bliver taget frem ved passende lejligheder. Selvom de ældste har omkring 50 år på bagen, kører de stadig godt.

Det har været en fornøjelse at lov til at opleve og håndtere de flotte eksempler på modelbygningskunst på højt niveau. Jeg er også glad for at modellerne på denne måde kan nydes af et større publikum og ikke bliver glemt.

Men det må have været endnu vildere at se dem som nye, på et tidspunkt hvor der stort set ikke fandtes dansk materiel i model til at købe. Der må de virkelig have stået som en særlig skat. Det gør de stadig, men nu også som minde om et meget dygtig modelbygger, Søren Christian Dagil.