Et karakterisk træk fra mellemkrigstidens storbyer som Odense, Aarhus og København var sporvogne, der klemtende og hvinende trillede gennem gaderne.
I betragtning af hvor modelegnede, de skarpe kurver og tætte landskaber egentligt er, kan det godt undre, at der ikke findes flere modeller af danske sporvogne.
Epokemodeller lavede for nogle år siden en kørende model af en sporvogn fra Københavns Sporveje, men derudover kender jeg ikke til andre modeller, der kan bevæge sig.
Men hvis det ikke gør så meget med beægeligheden, så udsendte firmaet Atlas Editions en serie sporvogne midt i forrige årti. Blandt de mange tidlige europæiske sporvogne var der også en linje 18 fra Københavns Sporveje.
Atlas Editions er et forunderligt firma, der udgiver modeller i forskellige temaer i forskellige skalaer. Kvaliteten og detaljeringsgraden er som regel fornuftig – især i forhold til den forholdsvis lave pris for færdigbyggede og -malede modeller.
Ja, danske sporvogne i model er sjældne, men der har dog været en del – de fleste er væk fra markedet for længst. I flæng kan jeg nævne Tikøb Modeller (KS-scrapvogns-overdel), Halling (‘julesporvognen’ RBAG 2412, linie 2), Togdillens modificerede ledvogns-skaller (passende til Rocos Düwag-model) og Swedtrams byggesæt/færdigmodeller af ætset metal. Swedtram, ledet af advokaten Hans Josefson i Göteborg, lavede et ‘ausgeklügelt’ sporsystem med rilleskinner i metermål og færdige sporskifter med brostensbelægning. Sporvognsmodellerne (KS-ÅS-OS) kunne som nævnt købes færdigbyggede (svinedyre) eller i byggesæt, og køreegenskaberne var – desværre – middelmådige. Min Lundingvogn kan knapt trække sig selv, og da slet ikke bivognen! Skovvognen er ca 5 mm for høj, og hovedtypevognen har mange andre fejl – men idéen og initiativerne var gode nok, og man kunne bestille sin egen favoritmodel/ønsket vogn- og linienummer.
En god bekendt arbejder på at fremstille KS-overdele samt undervogne i 3D-print (serie 500, 700), og de første modeller ser meget lovende ud. Endvidere har han allerede lavet “BIEN” (Trianglens ventesal/billetsalg) i 3D-print) – en flot model. EpokeModeller har lavet FSEA-stoppesteder, fødekasser og andet relevant by-nips (ud over motorvognene serie 315-340), og andre eksperimenterer med KS-venteskure i 3D-print.
Med øjemål, finarbejde og tålmodighed kan man omdanne Atlas-sporvognene til f.eks. vognene 199-200 og andre varianter, ligesom forskellige bivogne kan bygges ud af ‘råmaterialet’ – men det tager sin tid, og man må acceptere flere kompromisser. Det er svært at finde egnede undervogne, men her skal man især kigge efter Hallings undervogne, da disse har de smalleste hjulskiver. Der er ikke meget frirum på Atlas-modellerne, men det kan lade sig gøre at ombygge dem med dekoder og lys i taglanterner/lyd (jeg kan ikke, men har fået en ekspert til det!).
En enkelt Hamborg-motorvogn fra Bec-Kits kan nogenlunde omdannes til en ældre KS-motorvogn, men også kun nogenlunde. Bec-Kits undervogne er ikke ret driftssikre og kasseres af kendere, her er pmt’s absolut at foretrække. I øvrigt anvendte modelbyggere herhjemme for 50-60 år siden ofte ommalede GOG-Tram, Hamo-modeller eller Rivarossi-modeller til ‘danske’ sporvogne.
En altovervejende grund til, at københavnske sporvognsmodeller sjældent ses, er trolleystangen – det kræver minutiøst anlagt køretråd at få et realistisk anlæg opbygget, og dér står de fleste nok af – eller kører uden køretråd/med pantograf.Jeg har set Benelux-anlæg, hvor modelbyggerne har løst problemet ved at montere en tværgående kontaktbøjle på trolleystangen; så virker det, men det ser forkert ud! Jeg har endnu ikke selv et anlæg med sporvogne, men jeg håber på ad åre at få mulighed for at bygge et mini-Østerbro (med dummy-køretråd). Ovenstående gælder i øvrigt for H0/skala 1:87, men jeg har da set håndbyggede, køreklare modeller i skala 1:32, så – interessen findes!
LikeLike