H. Thomsens Eftf. Kul og Koks – fra Kibri

Kul, koks, brunkul, petroleum og træ – for ikke så længe siden fyldte de meget i danske hustande, fordi det var den enkeltes ansvar at opvarme sin bolig.

Det er nemt at glemme i dag i en nutid med fjernvarme, varmepumper og diskrete radiatorer, der holder hjemmet lunt uden at man skal tænke meget over det.

Al det brændsel gav beskidt, støvet og sundhedsskadeligt arbejde, og det er naturligvis også vigtigt at få med i modeljernbaneverdenen.

Jeg var faldet over Kibris gamle byggesæt, nr. 38536, af en brændsstofhandel på eBay, og den så ud til at have mange kvaliteter. For det første er det en type bygning, der fandtes over hele Europa og for det andet var den meget anderledes end de mere puttenuttede småhuse, jeg indtil videre har samlet sammen. 🙂

Som med de fleste andre gamle plastikbyggesæt er murstenene ikke særligt pæne. De er alt for store og forbandten er sjældent som man vil have det.

Derfor forsøgte jeg mig med forskellige typer murstenspapir fra Scalescenes. Her køber man en pdf-fil med en tekstur i skala 00, altså 1:76, og så kan man printe og skalere efter behov.

Denne gang brugte jeg Dark Brown Brick, som jeg printede i 70% størrelse på min billige laserprinter. Det er mindre end Scalescenes selv råder til for skala H0, men det så fornuftigt ud.

Den eneste ulempe ved murstenspapiret er at det inkluderer de blå mursten, som man undertiden støder på i det britiske, men det kan udviskes med lidt patineringspulver til slut.

Ovenfor har jeg brugt en almindelig limstift til at lime papiret direkte på plastikvæggene.

Byggesættet inkluderede en snedig todelt base, som skulle limes sammen. Derved var det nemt at male hver del for sig. Den store base gjorde samtidig byggesættet til et minidiorama.

Det centrale i brændstofhandlen er store tømmerkonstruktioner, der holder taget oppe og undertiden er udfyldt med murværk.

Dem malede jeg gråbrune, gav dem en mørk vask og en lys tørbørstning til at bringe dybden frem.

Tømmerkonstruktionen gjorde bygningen til et fint fletværk af træ. Det støbte gulv gav jeg tre vaske af brune og grå nuancer for at give det lidt spil.

Med i sættet fulgte alverdens ting til at sætte inde i den åbne bygning. Mon ikke det er briketter af kul eller koks? Jeg malede dem halvblank sort og limede dem fast i hjørnet.

Der var også nogle kasser – jeg malede dem grå og tørbørstede dem for at få detaljerne frem, men jeg ved ikke rigtigt, hvad det skal forestille. Men det gør nok heller ikke så meget, eftersom de står ret diskret inde i det overdækkede rum.

Et fint lille bindingsværkshus rummede sikkert kontor og fik en kraftig gang patinering. Bindingsværket daterede industribygninger til årtierne på begge sider af år 1900, og det passer jo fint til min modelverden.

Jeg valgte at beholde kulbunkernes plasticfarve, for kul er jo lidt blankt eller skinnende, så passer nok meget godt.

Det tog lidt ekstra tid at tilføje murstenspapir på alle tegloverfladerne, men jeg synes, at det er arbejdet værd. De hvide kanter, der uværgeligt kommer, kan man enten male med en tusch eller lidt patineringspulver til slut, så bliver de usynlige.

For at give jorden udenom kulhandlen lidt mere tekstur, blandede jeg grønt strømateriale med superfint grus fra en dyrehandel og findelt ægte kul. For at tone det hele ned, tilsatte jeg lidt mørkebrunt pigment, som jeg engang havde købt i Rembrandts hus i Amsterdam. Det giver en god kraftig indfarvning.

Sådan kom det til at se ud efter en limning med hvid lim.

Portene var så snedigt designet, at de nemt kunne fastgøres åbne, så det gjorde jeg. Med alle detaljerne indenfor er det jo synd, hvis man ikke kan se dem.

For variationen brugte jeg de ægte små kul til de åbne depoter.

For at skjule toppene af murene, der stadig var plastikrøde, malede jeg en tynd træliste i beskidt cementfarve og skar stykker til alle steder.

Jeg rodede også figurkassen igennem sammen med sønikke, for at finde nogle gode figurer til kulhandlen. Han valgte en amerikansk sporarbejder, så den malede jeg om til en mand med sort bowler i stedet. Figuren fik også en beskidt vask, for det er jo ikke ligefrem verdens reneste arbejde at skovle kul!

Jeg fandt en landmand i kassen, og for at gøre ham lidt mere urban tilføjede jeg et slips og en let brun vask. De brune støvler gjorde jeg næsten sorte, så han passede bedre til.

Undervejs havde jeg tænkt en del over, hvad kulhandlen skulle hedde. Der fulgte et tysk epoke III skilt med byggesættet, men det duede jo ikke.

Så jeg gik på jagt i Københavns Museums fabelagtige billeddatabase, Kbhbilleder.dk og fandt dette billede fra Store Kongengade i København i 1914.

På gavlen kan man ane en reklame for H. Thomsens Kul & Koks, 100 meter borte.

Men mon ikke hr. Thomsen var gået på pension her ca. tre årtier senere? Derfor blev det til H. Thomsens Efterfølger istedet 🙂

Som man lige kan ane foran skiltet, satte jeg lidt pynt fra rodekassen oven på støttemuren. Den slags var der meget af tidligere, men det meste er væk i dag.

Efter lidt ekstra ukrudt, tagrender, nedløbsrører pulverfarver og en ekstra brun vask med tynd maling, så var kulhandlen færdig!

Det var tanken, at modellen skulle bruges i baggrunden til fotos af rullende materiel, så her er et par eksempler.

Først et skumringsbillede med en gammel Q-vogn. Men jeg har tydeligvis brug for en mere urban fotobaggrund. Hvor mon jeg skaffer et billede til det henne?

…og her med en fladvogn og dertil Brünnichs Papæskefabrik i baggrunden. Sammenlignet med den beskidte kulhandel ligner dens mur lidt for meget trestjernet salami!

Jeg er glad for den nye, gamle kulhandel fra Kibri. Det var et sjovt sæt at bygge, og murstenspapiret løfter efter min mening modellen.

Men jeg er dog stadig lidt i tvivl om de store kulbunker skal have mere kærlighed i form af enten farve eller ægte kul – hvad synes du?