Arbejderhus fra Nykøbing

Jeg kunne godt tænke mig at bygge et stort diorama, hvor alt er bygget fra bunden, men det er svært. Derfor øver jeg mig for tiden ved at bygge mindre bygninger, og det er ret hyggeligt.

I dag byggede jeg på en meget lang formiddag et lille arbejderhus efter forbillede i Nykøbing Falster.

Det er en meget almindelig hustype i det ældre Danmark, det lille byhus. Typen går mindst tilbage til renæssancen, men varierer selvfølgelig over tid. Mit forbillede er de små arbejderhuse, der blandt andet ligger på Søvej i Nykøbing med jernbanen i baghaven.

Første skridt var at finde et par vinduer og en dør i rodekassen. Dernæst forsøgte jeg ud fra dem at ramme de samme proportioner som de originale huse.

Jeg er ret doven af natur og at skære huller til vinduer og døre i plasticard er alt for besværligt efter min smag. Derfor glædede det mig forleden at finde skumkarton i både 1 og 2 millimeters tykkelse i butikken Tutein & Koch tæt ved Rådhuspladsen i København.

Det er nemlig et både temmeligt stabilt materiale at bygge i og dertil supernemt at skære i.

Jeg markerede elemternes placering på facaden, og derefter gik det let at skære ud. Fordi det er så nemt, er det efter min mening også nemmere at være præcis, når man ikke skal trykke så hårdt. Og skulle det blive skævt, er det ikke svært at begynde forfra.

Derefter skar jeg sidemurene ud. Jeg vil gerne skabe et købstadslandskab med en vej som baggrund for en bane, så jeg besluttede kun at lave halvdelen af bygningen for at spare plads og tid.

Den ene væg skulle illudere brandmur indtil naboen, så den skar jeg lidt højere og tilføjede en liste, som taget kunne hvile på.

Når man maler med akrylmaling på skumpap, skal man sørge for at male begge sider, i hvert fald første gang, for ellers trækker malingens tørren muren skæv.

Med et par stumper træliste fra rodekassen skabte jeg det lille udhæng, der hjælper med at holde den kalkede mur tør.

Et undseeligt, men nyttigt redskab i modelbygningen, er paletten, hvor man blander sine farver. Det er dyrt kun at bruge de små glas med modelmaling, så derfor køber jeg hellere store tuber billigt og blander det, jeg har brug for. Så kommer der også flere forskelle i nuancerne – ligesom i virkeligheden!

Den sammenlimede bygning fik de sidste par lag maling, en blanding af venediggul og hvid. Det sørger for at bygningen virker som et stykke, snarere end at være bygget af flere seperate vægge.

Jeg skar et stykke tykt pap som base, og med lidt maskeringstape malede jeg en mørk sokkel. Jeg bruger kun ren sort farve til fx det indre af en skorsten, så soklen blev malet en meget mørk gråbrun istedet.

Døren og vinduerne havde jeg malet grønne for at give lidt mere spil i husets palet.

Fotografier er nådesløse i at afsløre små unøjagtigheder, men heldigvis lægger man ikke mærke til det i virkeligheden. Her er der kommet glas i alle ruderne, og det hvidmalede udhæng er limet på.

Taget er et par stykker tagplade fra Auhagen, som er malet og patineret. Skorstenen er et par stykker træ fra rodekassen. Den er siden fotograferingen rettet op 🙂

Byggeriet af arbejderhuset fra Nykøbing tog kun en lang formiddag fra start til slut, ikke mindst takket været det fantastiske skumpap. Jeg glæder mig til at bygge endnu mere 🙂

Jeg tænkte egentligt at bygningen var færdig, da jeg fotograferede den, men nu kan jeg se, at der mangler en del endnu. Trappetrin op til døren er åbenlyst, og måske et husnummer eller lignende, som det så ud i 1940’erne?

Tagrender og nedløbsrør ville også pynte, samt måske et belyst indre? Eller hvad mangler der ellers?

Under alle omstændigheder håber jeg at denne lille fortælling kan inspirere dig til at selv at prøve – det er ikke svært, og man får en bygning, som er helt ens eget ud af arbejdet!