Søndergaard, del I – et ældgammelt byggesæt fra Heljan

Alle kender vist Heljans gamle danske byggesæt, der daterer sig helt tilbage til 1960’erne.

Men hvordan kan de komme til at se ud i dag med moderne teknikker og tilbehør? Det handler denne lille artikelserie om.

Som meget andet modeltog fra den tid er Heljans gamle sæt produceret i mindre skala end H0, 1:87, som de blev annonceret som. Men mange af de gamle sæt er stadig ganske detaljerede.

Da det samtidig ikke er fordi at markedet ligefrem svømmer over med danske byggesæt, besluttede jeg mig for at bygge Heljans model af en lille bondegård, sæt nr. 1770, tidligere B 205.

Sættet i plastik ser ud til at have haft en forgænger i pap med et næsten identisk udseende, som man kan læse om i et lille skrift fra Heljans 50-års jubilæum i 2007.

Jeg har valgt at kalde den Søndergaard, og forestiller mig, at der i 1940’erne bor et gammelt ægtepar, Maren & Lauritz, der foretrækker at gøre tingene på samme måde som de altid har været gjort. Søndergaard er gået i arv siden den blev bygget i 1799, og det har ikke været nytænking og effektivisering, der har præget familerne her gennem århundrederne.

Den lille, gamle bindingsværksgård er derfor lidt forfalden, og de gode tider for mange i landbruget i 1940’erne, hvor den tyske Værnemagt overtog kolossale mængder af fødevarer, har ikke smittet af på Søndergaard.

Den første udfordring var at finde ud af hvilke farver den gamle gård skulle have. Jeg var lidt fristet til at lade penslen gå over stok og sten og male det hele hvidt på sjællandsk maner.

Men med det løse bindingsværk var det nu alligevel synd, og efter at have leget med dristige østjyske farver med røde tavl, besluttede jeg for at holde fast i de hvidkalkede tegl med sort bindingsværk.

Jeg malede murene en knækket hvid for at fjerne plastikglansen og gav dem derefter en let wash med Agrax Earthshade for at fremhæve de fine detaljer i de oldgamle støbninger.

Inden bemalingen begyndte havde jeg desuden vasket alle dele med opvaskemiddel og -børste for at fjerne evt støbeformsfedt. Ellers kan det godt være svært at male på plast.

Bindingsværket fik en ekstra omgang, for der var mange små støbecirkler synlige. På nyere byggesæt er de som regel skjult på steder man ikke kan se dem, men jeg minimerede dem med en tur med slibeklodsen.

Derefter drybrushede jeg dem med en grå farve for at få lidt spil i bjælkerne.

Så blev det hele limet sammen. Her var klemmer gode til at få bindingsværket så tæt til muren som muligt, så det ikke kom til at se alt for fantasy-agtigt ud.

Vinduerne malede jeg en lys støvet grøn og derefter shadede jeg med lidt brun og highlightede med lidt sandfarve for at få dem til at se gamle og slidte ud. Lige meget hvor forsigtig man er med limnålen, så kan man altid se blanke spor til slut, så jeg lakerede rub og stub med matlak for at slippe af med dem.

De røde gavle malede jeg brune for at gården skulle se lidt mere hverdagsagtig ud.

På de ældre billeder fra Heljans katalog er der skruet helt op for den klassiske idyl med flagstang, flotte farver og storkerede – Søndergaard skulle gerne se lidt mere hærget, tilgroet og forfalden ud.

En lækker detalje, som Heljan skal have ros for at lave så tidligt, er at nogle af dørene og vinduerne let kan åbnes. Da byggesættet er i underskala er dørene dog *meget* lave. 18mm høje er dørene, hvilket er 157 cm ved skala H0. Det er dog ikke helt urealistisk ved en lille gård , der måske er fra omkring år 1800, så det går.

En interessant udfordring ved byggeriet var, at der manglede syldsten under bundremmen – altså det nederste, vandrette stykke tømmer. Jeg legede med tanken om at bruge løse småsten, men brugte i stedet noget uregelmæssigt murværk fra Preiser. Det skar jeg i tynde skiver.

Der fulgte en fornuftig bundplade med til byggesættet. Jeg skar den i stykker for at få lidt mere luft mellem husene og limede så rækkerne af syldsten fast til pladen.

Her har den mindste bygning fået væggene på plads – det ser ud til at virke med syldstenene, selvom de ser lige rigeligt tilhugne ud.

Mens limen tørrede på stuehuset, forsøgte jeg mig med en mulig base, her foamcard i A4. Det virker dog lidt for småt, når der både skal være lidt indkørsel og en antydning af have til stuehuset med æbletræer.

Taget havde allerede en fin farve, så jeg gav mig bare til at drybrushe og shade en masse gange med forskellige grå, brune og grønne nuancer indtil det så fornuftigt ud.

Herefter gav jeg det en gang matlak med pensel, for at være sikker på at der ikke var nogen limrester eller andet, der skinnede. Mens lakken tørrede dryssede jeg fint støvgrønt stråmateriale ud i klumper for at give indtryk af voksende mos.

De øst- og vestvendte tagflader fik lidt, de sydvendte næsten intet og de nordvendte et ordentligt lag! Overfor ses en vestvendt tagflade.

Den sidste større opgave på bygninger var skorstene og kragetræer på tagrygningen. Kragetræerne hjælper med at holde stråtaget på plads, men typisk for ældre byggesæt var der masser af støberester fra den lidt skæve støbning.

Så alle kragetræer skulle slibes på alle sider for at det skulle se fornuftigt ud. De sidder jo reet synligt øverst på taget!

Alle blev derefter malet, shaded og highlighted inden de kom på plads på ryggen. Der var ikke altid plads, men så var det godt at min nye batteridrevne Dremel med tandlægebor kunne skabe plads…

Til gengæld pynter det gevaldigt på husene med de karakteristiske kragetræer øverst.

Nu er bygningerne i det store hele færdige, så næste skridt er basen, belægning, brosten, vej, frugthave, brønd og meget mere. Læs mere om det i den næste artikel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s